Mange fordele ved at lease en bil

Der er mange danskere som vælger at lease en bil. Leasing betyder, at man lejer en bil i over 6 måneder. Hvis man lejer en bil i under 6 måneder, betegnes det som udlejning. En leasingaftale fungerer som en kreditkøbsaftale. Det betyder, at låneren ikke må købe bilen bagefter. Hvis du har svært ved at finde det helt rette leasingselskab, så kan det anbefales, at tjekke internettet igennem. På internettet kan du nemt finde anmeldelser fra tidligere lånere og finde de selskaber, som har de bedste anmeldelser.

Værd at vide om leasing:

Det er meget forskelligt hvor længe den enkelte leasingperiode varer. Det mest normale er, at vælge en leasingperiode på 24 måneder eller mere. Hvis du har drømme om at privatlease en bil, så er det vigtigt, at du får solgt din egen bil først. Du kan nemt komme af med din bil ved at sætte den til salg på diverse hjemmesider. Når først bilen er solgt kan du finde den bilmodel, som du gerne vil lease.

 

Du skal være opmærksom på, at du skal betale et førstegangsbeløb, depositum samt leverings- eller kontraktgebyr, når du leaser en bil. Førstegangsbeløbet får man ikke tilbage, da disse penge allerede er tabt, når selve leasingkontrakten underskrives. Du kommer til at skulle betale en leasingydelse, som er et beløb der skal betales månedligt, for at køre i bilen. Der er mange lånere som synes, at leasingydelsen er en irriterende omkostning. Man skal bare huske på, at denne ydelse dækker service samt bildele, hvis noget går i stykker på bilen under lejeperioden.

Fordele og ulemper ved at lease en bil:

Der findes både fordele og ulemper ved at lease en bil, som der findes ved at købe en bil. Nogle af fordelene er bl.a.:

  • Du skal ikke tænke på service, værkstedsregninger eller garanti
  • Du ved hvor meget du skal betale om måneden for at lease bilen
  • Du kan til enhver tid opsige leasingaftalen og levere bilen tilbage
  • Du kan lease en hel ny bil, uden at skulle købe den

 

Nogle af ulemperne ved at lease en bil er følgende:

  • Du skal betale ekstra, hvis du kører mere end det aftalte antal km om året
  • Bilen er ikke din egen
  • Du mister førstegangsbeløbet hvis du afleverer bilen indenfor leasingperioden
  • Du skal betale ekstra hvis du kommer til at lave skader på bilen

 

Det anbefales, at man tænker det hele igennem, inden man siger ja til at lease en bil. Det er en god ide at have kendskab til leasingreglerne og dermed vide hvilke konsekvenser det kan have, hvis de ikke overholdes. Har du f.eks. hund i bilen, der ødelægger noget, så kommer du selv til at hæfte for det hele. En forsikring vil ikke kunne hjælpe i dette tilfælde.

Kilde : https://leasing.allan-hansen.dk/